Læreplan 2015

Hulahophuset
Juni 2015

I Hulahophuset har vi to ben at stå på for at understøtte kerneopgaven med at sikre børnenes trivsel, udvikling og læring. Det ene ben er ICDP, der er vores valgte metode, og det andet ben er forældreinddragelse.

Vi har mange retningslinjer og knap så mange regler – vi justerer vores tiltag, indretning, opdeling mm. i forhold til den konkrete kontekst, vi er en del af.

Børnene er inddelt i hhv. vuggestue- og børnehavegrupper. Der har de deres primære voksne. Det er i disse grupper, de holder samling, spiser og leger. De voksne fordeles ud fra deres relationer med børnene, deres kompetencer, og ud fra et hensyn til helheden.

Personalet følger børnene rundt i huset, både i hverdagen, og når der er børn, der skifter fra vuggestue til børnehave. Dvs. at når der er en gruppe vuggestuebørn, der skal videre til børnehave, er der en voksen fra vuggestuen, der skifter til børnehaven og en voksen derfra, der kommer i vuggestue.

Det er de voksne på stuen, der har den primære kontakt med forældrene, og dem der holder samtaler mm.

 

Arbejdet i hverdagen

Børn i mindre grupper.

For at opnå tætte og udviklende relationer, både mellem børnene indbyrdes og mellem barn og voksen, arbejder vi med børnene i mindre grupper. Ofte er der 2-5 børn sammen med en voksen, der laver en målrettet aktivitet. Dvs. at der også indimellem er grupper med flere børn, hvor der leges, synges, males, tages på tur mm.

Som nævnt arbejder vi som udgangspunkt én voksen med en mindre gruppe børn, men er vi, via fælles refleksion kommet frem til, at det vil være godt med en større gruppe med flere voksne, er vi meget bevidste om, at alle voksne skal kende deres rolle, så fokus ikke kommer på kommunikation imellem de voksne, men imellem de voksne og børnene.

Fordelen ved at arbejde i små grupper er, udover at alle børn ses og mødes, at alle uanset alder, funktionsniveau, behov mm. kan indgå i fællesskaber, der er tilrettelagt individuelt og stadig i forhold til et fællesskab.

Refleksion

De målrettede aktiviteter findes ved, at vi på stuemøderne gennemgår alle stuens børn. Her undersøger vi, hvilken kontakt/relation vi har med det enkelte barn, og hvor barnet er udviklingsmæssigt. Se beskrivelse af relationscirkel på side 12.

Er der børn, vi oplever, der ikke har nogen tæt kontakt til en voksen, arbejder vi målrettet på at opnå den tætte kontakt. Dette gøres ved bevidst at dele fortællinger og ved at have fælles positivt fokus.

Vi kigger ligeledes efter børnenes indbyrdes relationer.

 

Den enkeltes refleksioner og deling af refleksioner med kollegaer

For at understøtte barnets udvikling mest kvalificeret, er det nødvendigt, at de voksne er opmærksomme på deres egen betydning – dette både i forhold til det positive og det hæmmende.

Vi arbejder på hele tiden at undre os på hinanden. Det kan være på noget, der bliver sagt og gjort. Det kan være på noget man synes er fantastisk, eller på noget man ikke forstår. Det vigtige er, at grundlaget for undren er nysgerrighed og ikke irettesættelse.

Det er som udgangspunkt altid den voksne, der er ansvarlig for relationen. Dvs. at den voksne skal arbejde med sin egen bagage/habitus, og fortsat blive mere og mere bevidst om egne ubevidste normer mm.

Har vi et barn eller en børnegruppe der har en adfærd, vi ikke forstår, eller ønsker, er det op til de voksne at se på hvilke rammer vi giver børnene. På den måde får vi fokus på konteksten frem for på en enkelt person. Ligeledes er det den voksne, der er ansvarlig for at undersøge, enten med sig selv eller med andre, hvilke ubevidste handlinger/tanker, der er med til at skabe en uhensigtsmæssig adfærd hos børnene.

Stuens refleksioner, teamets refleksioner og planlægning

Stuens refleksioner bringes videre til et team af pædagoger, der sammen ser på den samlede gruppe børn, både vuggestue- og børnehavebørn, og derudfra opdeler børnene i mindre grupper. Grundlaget for gruppesammensætningen er, udover relationer, barnets nærmeste udviklingszone samt børnenes interesser. Vi ser endvidere på, hvilke børn der på tværs af grupperne kan have glæde af at være i samme gruppe.

Teamet sørger for at kommunikere med de stuer, de er tilknyttede, således at alle voksne kender til planlægningen og til hvem der gør hvad.  Dette gøres mundtligt, såfremt der er tid til det, og ellers via en mappe på kontoret.

Fordeling i hus og på legeplads

Generelt forsøger vi at sprede os så meget som muligt, for at børnene kan få de bedste udviklings- og legebetingelser som muligt – dette gælder både inde og ude.

De voksne følger børnene, både i forhold til initiativ og fysisk. Hverken inde eller ude, klumper de voksne, men de fordeler sig og bidrager til børnenes leg og udvikling på forskellig vis.

 

Inklusion og fællesskaber med og uden særlige behov

Vi har valgt, ikke at have en fast ugeplan, men tilrettelægger hverdagen så alle børn får mulighed for at blive udfordret og støttet ud fra deres behov og interesser. Det betyder konkret, at børnene ikke nødvendigvis får de samme oplevelser men, at alle børn bliver set og udfordret på deres niveau og ud fra deres specifikke behov. På denne måde arbejder vi med inklusion og fællesskaber for alle børn – både med og uden særlige behov.

 

Alsidig personlig udvikling

Børnene opfordres til at give deres mening til kende på en fremadrettet måde. Vi arbejder ud fra en tese om, at alle har gode intentioner, og at der er en god grund til alle handlinger – selvom vi ikke altid kan forstå den.

Det er tilladt at have nøjagtigt den følelse man har. Dvs. det er både tilladt at være vred og glad, at savne og at være fjollet, modig, forsigtig og alt det andet. Vi anerkender barnet for dets følelser og intentioner, og støtter barnets kommunikation og muligheder for adfærd, der giver barnet det ønskede resultat.

Når børnene har konflikter indbyrdes, er det ikke betydningsfuldt for os at finde en synder og et offer men snarere, at støtte børnene i at komme videre fra konflikten, at få sagt til og fra på en hensigtsmæssig måde.

Bevægelse

I dagligdagen er vi meget optagede af, at vi konstant har bevægelse, sprog og relationer i spil. Bl.a. er det vigtigt for os, at alle børn får en fornemmelse af deres egen krop, og at vi støtter dem i forhold til at udforske og udfordre verden. Det er derfor tilladt at klatre og kravle på de møbler vi har. Vi har f.eks. klatrevægge, klatretårn og balancebomme. Børnene bliver ikke løftet op på klatrevæggen mm., men klatrer, når de kan. Da det af en eller anden grund altid er nemmere at komme op end at komme ned, er det ofte i forbindelse med nedstigningen at barnet har brug for støtte, enten verbalt, ved en hånd på ryggen og vejledning til hvor foden skal sættes, eller til at blive løftet ned.

 

Natur

Vi benytter os af naturen bl.a. via vores kæmpe vandpyt, som vi ofte undersøger, hopper i, henter vand i mm. Vi har planter spiselige planter, og udover at se ting gro, er det også altid spændende at lede efter regnorme i og få beskidte hænder.

Vi er ude i al slags vejr og benytter det daglige vejr til at arbejde med viden om natur, årstider, fænomener mm. med børnene.

 

Sprog

Der synges meget i Hulahophuset, og særligt i vuggestuerne bruges der mange fagter. Vi bruger sang til at udvikle sprogforståelse og til at få en fællesskabsfølelse.

Vi er opmærksomme på, at de sange vi synger i vuggestuen også synges i børnehaven, så der både er kendte og nye sange for børnene.

Udover vores egen skønsang bruger vi musik fra nettet, og der spilles guitar og rasles mm. af både børn og voksne. I vuggestuerne og i børnehaven læses der meget, og der skrives børneskrift og øves på bogstaver og ord af nogle af børnene.

Vi er optaget af forskning indenfor børns læring af ord og begreber, og har derfor et særligt fokus på dette.

I vuggestuen bruger vi indimellem ordkort. Vi har god erfaring med at vuggestuebørn er glade for skriftsprog, og kan se at det er medvirkende til at udvide ordforrådet hos nogle børn.

I dagligdagen har vi bl.a. valgt ikke at have billeder af ting eller på garderobepladser mm., men at skrive hvilke børn der har garderobe hvor, og hvad der skal ligge i kassen.

Vi har efterhånden fået indkøbt en del bøger som vi flittigt læser i, både i fællesskab og alene. Vi arbejder meget målrettet på at børnene får gode oplevelser med bøgerne og også lærer at passe på dem.

Når der skal dokumenteres en aktivitet, dag eller lign. er børnene indimellem med til at lave dokumentationen. Dette kan ske via tegninger, historiefortælling der nedskrives, eller andet.

Vi har ipads og kameraer, og håber at vi kan få børnene til at lave en velkomstfolder til nye børn og forældre.

 

 

Kultur

Vi arbejder med kultur, bl.a. i forbindelse med højtider. Vi fejrer de forskellige højtider ud fra en kulturel vinkel og ikke en religiøs.

Vi har en blandet børne- og personalegruppe og bruger gerne hinandens forskellighed som en force, og er nysgerrige på hinanden. Vi får spændende og udfordrende mad, der også kan forbindes til forskellige kulturer.

Vores forældre er inviteret ind i hverdagen, både for deres skyld og for vores.

ICDP

ICDP bygger grundlæggende på relationer og refleksioner.

ICDP- samspilstemaer

ICDP metoden beskriver ved hjælp af 3 dialoger, hvordan man kan skabe en udviklingsstøttende relation:

Den følelsesmæssige dialog, der skal etablere, vedligeholde og udbygge den voksnes kontakt med barnet

Den meningsskabende og udvidende dialog, der skal øge barnets muligheder for at lære.

Den regulerende dialog, som skal hjælp barnet med at styre sine impulser og hjælpe det med at planlægge.

I forsøget på at konkretisere hvordan man kan udvikle disse dialoger har ICDP udformet 8 samspilstemaer, som skal være en ramme for, hvordan den voksne kan udvikle sin bevidsthed om egne virkemidler i kontakten med børn.

 

Læs nærmere om de enkelte samspilstemaer:

1.     Vis positive følelser, vis at du er glad for barnet.

2.     Juster dig efter barnet, og følg barnets initiativ.

3.     Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at få gang i en ”følelsespræget samtale".

4.     Ros og anerkend barnet.

5.     Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, så I kan skabe fælles oplevelser.

6.     Giv mening til barnets oplevelser ved at vise følelser og entusiasme.

7.     Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet.

8.     Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser.....

Se mere om ICDP i bilag 1.

 

 

Forældreinddragelse

Vi ønsker at have en transparent hverdag, hvor der ingen hemmeligheder er. Det betyder i praksis, at forældrene er en del af institutionens hverdag. De er ligestillede med personalet og har, ligesom personalet har deres pædagogfaglige viden og erfaringer, en hel unik viden og erfaring i forhold til deres eget barn/børn. Vi er dog meget bevidste omkring tavshedspligt og ansvar, og sikrer at der ikke deles viden mm. med andre end de direkte berørte.

For at delagtiggøre forældrene og give dem reel indflydelse, inviterer vi en forælder fra forældrerådet til at sidde i ansættelsesudvalget og deltage ved vores infomøder, når der skal ansættes nye medarbejdere. Forælderen har indstillingsret – det er dog i sidste ende lederens ansvar og kompetence at ansætte.

I dagligdagen er forældrerådet inddraget i forhold til de pædagogiske aktiviteter, strukturen mm. De input der kommer fra forældrerådet er meget tit brugbare, og er ting, vi har taget som en selvfølge, eller har overset – derfor er de input meget værdifulde for os.

 

Forældrene er ikke gæster i Hulahophuset, men brugere. De kan være med i dagligdagen i den udstrækning, de ønsker, og som deres barn og børnegruppen som helhed trives med.

Om det handler om aktiviteter, praktiske opgaver, eller blot som tilskuere, så er forældrene velkomne. Ligesom vi ikke selv taler voksensnak på stuen, taler vi heller ikke hen over hovederne på børnene når der er forældre. De indgår som personalet og deltager i arbejdet med børnene.

Frem for at lave dagens fælles fortælling, forsøger vi at give alle forældre en fortælling om netop deres barn med hjem hver dag.

I det daglige arbejde inddrages forældrene med deres særlige perspektiv. Personale og forældre udveksler observationer og erfaringer, og forsøger at finde ud af, hvordan en evt. situation kan gribes an. Dette betyder ikke, at der altid er 100% enighed, men der er altid respekt omkring forskellige erfaringer, sandheder og forestillinger.

At udveksle erfaringer og ideer mellem personale og forældre, giver os et meget bredere spektrum at undersøge forskellige udfordringer ud fra. Vi gør ikke nødvendigvis det samme i institutionen, som forældrene gør hjemme, men det kan give større forståelse for et barn, og kan være med til at øge refleksionen hos både personale og forældre.

At respektere og inddrage forældrene ud fra deres viden, følelser og ønsker, bidrager til at barnet får større helhed i dagligdagen. Hvis forældrene er trygge, er børnene også som oftest trygge.

 

Sociale arrangementer

Udover dagligdagen bidrager forældrene ved div. arrangementer. Bl.a. afholder forældrerådet forældrecafe ca. en gang hver 2.-3. md. Ved disse arrangementer er det forældrene, der i samråd med personalet, inviterer alle forældre til eftermiddagshygge. Der kommer et par forældre ca. en time inden arrangementet starter, og gør klar – laver kaffe mm. Herefter mødes de der har lyst, og hygger med hinanden og deres børn. Til slut hjælpes vi ad med at rydde op.

Udover forældrecafe har forældrene arrangeret juleklip, blomsterdag, husets fødselsdag og sommerfest.

At disse arrangementer forberedes og afholdes i samarbejde med forældrene, har medført at forældrene tager stort ansvar, og engagerer sig meget i institutionens dagligdag og ve og vel. Det er dejligt at vi er fælles om at skabe de allerbedste rammer for børnene.

Udover gevinsten for institutionen, er baggrunden for den store andel af forældreinddragelse mulighed for netværksdannelse. Familierne bor i nogenlunde samme geografiske område, og mange har et begrænset netværk i forhold til familie. Ved at møde andre familier med børn i samme alder, er der mulighed for at møde venner, netværk der kan hjælpe hinanden i dagligdagen og mulighed for at se, hvordan andre opdrager børn. Ligeledes giver det både børn og forældre mulighed for at kende de andre børn og deres forældre, hvilket kan bidrage til større inklusion. Forældre der kender de øvrige børn og deres forældre vil vise større forståelse for hinanden, og for hinandens forskelligheder.

  

 

Bilag 1

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation.

1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet.

• Smil til barnet

• Hold øjenkontakt med barnet.

• Hav fysisk kontakt med barnet. Læg en arm om barnet eller en hånd på barnets arm/skulder

• Hold tæt fysisk nærhed til barnet.

• Sørg for at du mentalt er i kontakt med barnet. Det kan hjælpe at vende dit ansigt, krop, ben

  m.m. hen mod barnet. Gå evt. ned i øjenhøjde med barnet.

• Brug et venligt stemmeleje. Anvend en blød og positiv stemme med grin og smil.

• Vær oprigtig og autentisk i dit samvær.

 

Betydningen af samspilstema 1 for barnet

Det er vigtigt for barnets tryghed, at den voksne er følelsesmæssigt tilgængelig. Det giver barnet selvværd. Barnet oplever og føler, at det betyder noget, at det har værdi for den voksen, som det er sammen med.

 

2. Juster dig til barnet. Følg barnets udspil og initiativ.

• Afstem dine følelser med barnets.

• Brug en mimik, som afspejler barnet eller situationen (fx smil, trutmund, store øjne)

• Brug din stemme bevidst. Fx begejstring, langsom /hurtig tale, høj / lav stemme.

• Gentag gerne barnets ord eller sæt ord på det barnet gør.

• Hjælp og understøt barnets følelser i genkendelighed.

• Juster dig til barnets alder, modenhed.

• Spring med på det, som barnet netop er optaget af.

• Vis din interesse for det der foregår og barnet selv.

• Anvend din empati overfor barnet.

• Vær opmærksom på barnets ønsker og handlinger, følelser og kropssprog.

 

Betydningen af samspilstema 2 for barnet

Det kan være vigtigt for udviklingen af barnets selvfølelse, at det får lov til at følge egne udspil og ikke altid følher aktiviteter eller handlinger fra andre. At handle på barnets initiativ er lige så vigtigt som at vente, fordi pausen giver barnet tid til refleksion.

 

3. Følg barnets initiativ. Tal med barnet om de ting, det er interesseret i og optaget af.

• Sæt ord på det barnet er i gang med.

• Tag ansvar for at få en dialog i gang i forhold til, hvad barnet er optaget af / interesseret i.

• Fornem hvornår du kan springe til nye ting i samværet / noget andet barnet bliver optaget af.

• Hold pauser i dialogen i forhold til barnets egen hastighed.

• Hjælp barnet ved at stille spørgsmål til det, som barnet er i gang med konkret eller

   tankemæssigt/følelsesmæssigt.

• Svar på de spørgsmål, som barnet selv stiller.

• Lyt til det afsæt / initiativ barnet selv kommer med og følg det.

 

Betydningen af samspilstema 3 for barnet

Giver barnet en tro på sig selv. Giver det mere lyst og mod til at handle og fantasere.

 

4. Vis anerkendelse. Giv ros for det, som barnet magter at gøre, og anerkend barnet for den, som det er. Hjælp barnet med at lykkes.

• Ros det barnet kan og forsøger på at gøre.

• Anerkend barnet ved at:

• tale om det, barnet er optaget af.

• Være nærværende og justere dig til barnet.

• Følge barnets signaler.

• Påskønne barnets initiativer.

• Bekræfte hvad barnet føler, oplever, sanser.

 

Betydningen af samspilstema 4 for barnet

Barnets entusiasme og nysgerrighed stimuleres gennem anerkendelse. Ved at bekræfte det, barnet magter at gøre, understøttes udviklingen af en sund selvtillid.

Menings skabende og udvidende dialog / Formidlende og berigende kommunikation

5. Skab fælles opmærksomhed. Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed sådan, at I har fælles oplevelse af ting i omgivelserne.

• Grib det barnet er optaget af og kobl dig på.

• Gentag eller sæt ord på ”fokusindholdet” / det aktuelle.

• Rammesæt den fysiske placering i forhold til dig og barnet.

• Vær rollemodel i forhold til det fælles.

• Støt op om barnets interesse.

• Vis opmærksomhed.

• Når forstyrrelser opstår, kan du:

Anvende din stemme bevidst til at bibeholde den fælles opmærksomhed.

Berolige barnet via stemmen eller fysisk kontakt.

Afskærme barnet via kropssproget til det forstyrrende, så den fælles opmærksomhed bibeholdes.

Vejlede og give anvisninger således at den igangværende opgave lykkes. (Tema 8).

 

Betydningen af samspilstema 5 for barnet

Uden en fælles oplevelse af ting i omgivelserne er det vanskeligt at opretholde en samtale eller gøre ting sammen. Fælles opmærksomhed er derfor en forudsætning for god kontakt og kommunikation og læring.

Opmærksomhed er at sætte sig i en andens sted, rette fokus mod noget, have fælles opmærksomhed om et fælles tredje.

 

6. Formidl mening. Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen, og ved at vise følelser og entusiasme. 

• Sæt ord på det du har sammen med barnet.

• Bekræft det overfor barnet.

• Giv barnet plads og mulighed for selv at sætte ord på det I har / laver sammen.

• Lad din stemme via f.eks. begejstring understrege barnets forståelse af det I har eller laver sammen.

• Sæt din formidling af mening ind i en kendt kontekst for barnet.

• Beskriv, giv navn og vis følelser for det, der opleves sammen.

 

Betydningen af samspilstema 6 for barnet

Barnet får følelsen af, at det barnet gør, er betydningsfuldt. Det bekræfter, hvad barnet føler, oplever, sanser og giver herved barnet mening, selvfølelse og selvværd.

 

7. Udvid og berig med sammenligninger, historier og uddybende forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet.

• Sæt ord og beskrivelse på det I har sammen.

• Beskriv hvad det også kan betyde i en anden sammenhæng / kontekst.

• Fortæl en historie, hvor det I oplever sammen indgår på en anden måde.

• Gør det ukendte mere kendt.

• Sammenlign den aktuelle oplevelse med en tidligere. ”Kan du huske i går…da så vi også…”.

 

Betydningen af samspilstema 7 for barnet

Gennem vores uddybelse og forklaring går vi ud over det, barnet oplever her og nu. Et væsentligt bidrag til barnets intellektuelle udvikling. Den voksne griber barnets læreproces og udvider den.

 

8. Udøv ledelse. Hjælp barnet til at skabe overblik, kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at lede det med gradueret støtte, vise positive alternativer, og ved at planlægge trin for trin, hvad der skal ske eller ved at tilrettelægge faste rutiner eller situationer anderledes.

• Situationsregulering.

• Afgræns det fysiske rum for at hjælpe barnet til opmærksomhed. Aflæs signaler fra barnet inden   en evt. afgrænsning

• Vurder hvad der kan være forstyrrende for barnet i jeres samvær – læg fx en rolig   hånd på barnet, skærm med din egen krop. Skab ro.

• Skab faste rutiner

• Tilrettelæg eller ændr på anden vis på situationen

• Planlæg sammen trin for trin, således at barnet selv kan mærke efter og være med til at udvikle strategier til at kontrollere sig selv. Det skaber overblik, når barnet kender planen.

• Hjælp barnet til at opøve sin selvkontrol og sin evne til at planlægge ved at guide og vejlede ved at give støtte, der er afstemt efter barnets færdighedsniveau og opgavens sværhedsgrad.

• Fortæl barnet hvad du gerne vil at det gør og giv forklaringer, når du korrigerer. (Positiv grænsesætning)

• Vis at barnet har ret til egne oplevelser for derefter at lede barnet ved at formidle og udvise normer.

 

Betydningen af samspilstema 8 for barnet

Ved at regulere og sætte grænser for barnet på en positiv og støttende måde, hjælpes barnet på længere sigt til at kunne løse problemer selv. Evnen til at forholde sig til en situation / opgave, at lægge en strategi og kunne handle ud derfra eller at kunne kontrollere sin egen impuls-styring i bestemte situationer vil også forbedres. Det skaber ro og fokus for barnet, at det hjælpes til en indre og ydre ro.

Ved at anvende de følelsesmæssige temaer på lige fod med de meningsskabende, vil det give barnet et større kendskab og oplevelse af sig selv i relationer med dig. Det vil give både dig og barnet en dybere følelse af at have noget sammen, både følelsesmæssigt og oplevelsesmæssigt.

Et samvær der netop er kendetegnet ved nærvær og tryghed.

 

 

Relationscirklen

Relationscirklen kan hjælpe til at tydeliggøre relationerne mellem dig og børnegruppen. Skriv navnene på børnene i den cirkel, du synes passer.

Rød zone:
De børn, du har en tæt og betydningsfuld og udviklingsstøttende relation til.

Gul zone:
De børn, du har en lidt mere distanceret relation til.

Grøn zone:
De børn, du ikke oplever at have en god relation til, eller som du har en problematisk relation til.